Fredensborg Slotskirke 300 år
I Fredensborgkirkerne fejrer vi jubilæumsåret med flere større arrangementer hen over sommeren og efteråret.
Fredensborg Slotskirke blev opført i årene 1724 – 26. Arkitekten var J.C. Krieger, som også tegnede Slottet og grundlagde barokhaven. Kirken blev indviet på kong Frederik d. 4.’s fødselsdag d. 11. oktober 1726.
Det er i år 300 år siden og det fejres med en række jubilæumsaktiviteter hen over sommeren og efteråret. Jubilæumsaktiviteterne er arrangeret af Fredensborg Bevaringsforening og Fredensborgkirkerne i fællesskab og er velvilligt støttet af fonde og provsti m.fl. - se nedenfor.
I kalenderen nedenfor får du et samlet overblik over arrangementerne i forbindelse med jubilæumsåret. Du kan læse mere om det enkelte arrangement ved at klikke på det. Nogle arrangementer er gratis og andre skal man købe billet til.
Kalender
7. okt 2026
Kl. 19.30
Fredensborg Slotskirke
Jubilæumskoncert med ny komposition
Fredensborg Slotskirkes Pigekor, dirigent Cille Buch
Ensemble fra Concerto Copenhagen
Kor og ensemble fremfører musik af bl.a. Hasse og Bach; men også et værk komponeret til lejligheden af Louise Alenius – til tekst fra kirkens indvielse i 1726.
Vi gør opmærksom på, at der ikke må medbringes store tasker til koncerten.
Koncerten er udsolgt!
8. okt 2026
Kl. 19.30
Fredensborg Slotskirke
Jubilæumskoncert med ny komposition
Fredensborg Slotskirkes Pigekor, dirigent Cille Buch
Ensemble fra Concerto Copenhagen
Kor og ensemble fremfører musik af bl.a. Hasse og Bach; men også et værk komponeret til lejligheden af Louise Alenius – til tekst fra kirkens indvielse i 1726.
11. okt 2026
Kl. 10.30
Fredensborg Slotskirke
Jubilæumsgudstjeneste
Sognets præster
Fredensborg Slotskirkes Pigekor, under ledelse af Cille Buch
Messingensemble
Jubilæumsfejringen afsluttes med denne festgudstjeneste i Fredensborg Slotskirke ved sognets præster, Fredensborg Slotskirkes Pigekor og en messingblæserkvintet.
Tak til ...
Arrangører: Fredensborg Bevaringsforening og Fredensborg kirkerne.
Vi ønsker at takke følgende fonde, Fredensborg Kommune og Fredensborg Provsti for at gøre jubilæumsfejringerne mulige.
Adgangsforhold
I forhold til gudstjenester i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene.
Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.
Endvidere er det ikke tilladt at cykle eller medbringe cykel til Slotskirken. Der er udelukkende adgang til Slotskirken til fods.