Navneændring

 

Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan du ansøge om navneændring - både fornavn, mellemnavn og/eller efternavn.

 

Sådan gør du


Du søger om navneændring på Borger.dk.

Hvis du ikke har MitID, kan du printe formularen fra Personregistrering.dk. I så fald skal du aflevere ansøgningen på kirkekontoret.

Læs om de gældende navneregler på borger.dk

Find godkendte navne på Familieretshusets hjemmeside.  

Gebyr

 

Din anmodning om navneændring behandles først efter indbetaling af et gebyr. Det koster ca. 500 kr. at søge om navneændring (prisen reguleres årligt). Betaling sker med Dankort eller MobilePay i forbindelse med at du udfylder ansøgningen på borger.dk

Navneændring i forbindelse med vielse er dog gebyrfrit, hvis navneændringen betyder, at I får fælles mellem- og/eller efternavn.

Læs mere om navneændring på borger.dk

Navneændring for børn

 

Du kan søge om at ændre dit barns fornavn, mellemnavn eller efternavn.

Du ansøger digitalt med MitID via borger.dk

Det er dog en forudsætning, at du har forældremyndigheden over barnet og ved fælles forældremyndighed skal begge forældre signere ansøgningen.

Desuden skal barnet selv samtykke til navneændringen. Måden hvorpå barnet medsignerer og samtykker afhænger af barnets alder. De ældste børn medsignerer ansøgningen, de yngste børn skal høres ved en personlig samtale efter aftale på kirkekontoret.

Læs mere om navneændring for børn på borger.dk