09/07/2026 0 Kommentarer
300-års jubilæumsforedrag: Kirkens historie og indre i lyset af pietismen
300-års jubilæumsforedrag: Kirkens historie og indre i lyset af pietismen

Fredensborg Slotskirke er et harmonisk og smukt rum. Kirken er tegnet af arkitekt J.C. Krieger, som også tegnede Slottet og barokhaven. Kirken blev indviet på Frederik d. 4.’s fødselsdag d. 11. oktober 1726.
Langt størstedelen af kirkens inventar er fra kirkens opførelsestidspunkt, og kirken har derfor bevaret sit barokke præg. Den tids fremherskende teologi var pietismen, hvis symboler og tankegange i høj grad har formet både alteret og prædikestolen.

Det meste af kirkens inventar er udført i marmoreret træ, skåret af Friedrich Ehbisch og malet af marmorerer og forgylder Elias Green. Rummet har en helt enestående akustik på grund af træværket. Det smukke gulv er belagt med ølandsfliser i skiftende røde nuancer. På nogle af fliserne ses fossiler.
I foredragets første del vil historiker Alexander Lindegaard Thorsen fra Kongelige Samling fortælle om kirkens bygningshistorie, Frederik d. IV og arkitekt J.C. Krieger.
I foredragets anden del vil kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen gå i dybden med alter og prædikestol set i lyset af pietismens symboler og tankegang.
Om dagens foredragsholdere

Carsten Bach-Nielsen er lektor emeritus i kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitets Institut for Kultur på Samfund. Han blev uddannet exam.art. i kunsthistorie i 1980, cand.theol. i 1983 og lic.theol. i 1993.

Alexander Lindegaard Thorsen er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og er i dag ansat i Den Kongelige Samling som formidler.
Billetter
Deltagelse kræver billet.
Billetter koster 50 kr. pr. person og købes digitalt via Fredensborg Folkeuniversitet.
Adgangsbilletten medbringes på dagen.
Se desuden...
Fredensborgkirkerne i samarbejde med Fredensborg Folkeuniversitet tilbyde i alt to spændende foredrag om kirken. Det andet foredrag "Loftsmaleriet af Per Kirkeby og kirkens messehagler" er programsat til Søndag d. 13. september kl. 14.00 – 16.30 i Fredensborg Slotskirke. Læs mere her.
Se det fulde Jubilæumsprogram her.
Tak til ...
Arrangører: Fredensborg Bevaringsforening og Fredensborg kirkerne.
Vi ønsker at takke følgende fonde, Fredensborg Kommune og Fredensborg Provsti for at gøre jubilæumsfejringerne mulige.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Augustinus Fonden
William Demant Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Knud Højgaards Fond
Fredensborg Kommune
Fredensborg Provsti
Fredensborgkirkerne
Adgangsforhold
I forhold til gudstjenester og arrangementer i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene.
Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.
Kommentarer