Kor
Korsang er så meget mere end sang og musik.
At synge i kor sammen med andre er indgangen til et helt særligt fællesskab.
Der er mange gode grunde til at synge i kor. Korsang skaber samhørighed, samvær og glæde.
Hvis du har lyst til at synge i kor, så kan det være at et af Fredensborgkirkernes kor passer til dig. Vi huser nemlig hele fem kor!
Alle fem kor holder koncerter, både i vores egne kirker men også i andre kirker. I kalenderen Det Sker kan du holde dig opdateret på de koncerter der holdes i vores egne kirker.
Børn & unge
Fredensborg kirkerne er en del af Nordsjællands Korskole, som er et omfattende korsamarbejde, hvor det er muligt at synge i kor fra man fylder 5 år og frem til gymnasiealderen.
Læs mere om de to kor - Nordsjællends Børnekor og Nordsjællands Ungdomskor her på siden eller find yderligere information på Provstiets hjemmeside.
Korene er opdelt efter alder. Men overgangen mellem korene er flydende. Kontakt én af korlederne, hvis du er i tvivl om, hvilket kor, dit barn skal synge i.
Læs også om vores elitekor Fredensborg Slotskirkes Pigekor og find information om korenes ledere. For at synge i Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Nordsjællands Ungdomskor skal du bestå en optagelsesprøve. Der er ikke optagelsesprøver til de øvrige kor i korskolen. Vi optager som udgangspunkt medlemmer hele året.
Voksne
I Fredensborgkirkerne mønstrer vi også et kor af voksne sangere: Fredensborg Kammerkor. Desuden har vi fornøjelsen af at huse gospelkoret My Merry Monday Choir (MMMC) som er et af Nordsjællands bedste gospelkor.