To jubilæumsforedrag om Slotskirken

To jubilæumsforedrag om Slotskirken

To jubilæumsforedrag om Slotskirken

# Aktuelt

To jubilæumsforedrag om Slotskirken

I anledning af Fredensborg Slotskirkes 300-års jubilæum tilbyder vi, i samarbejde med Fredensborg Folkeuniversitet, to spændende foredrag om kirken.

Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, som også er den førende ekspert i Per Kirkeby, fortæller om Kirkebys loftsmaleri.

Tekstildesigner Vibeke Lindhardt og arkæolog Anne Hedeager Kragh, som sammen har skrevet bogen: Dronningens Kirketekstiler, deler ud af deres viden og viser kirkens messehagler frem. Tre af messehaglerne er designede af Dronning Margrethe – og det fjerde er et enestående historisk klæde, som stammer fra kirkens indvielse d. 11. oktober 1726.

Frederik d. 4. var konge i den periode af kirkehistorien, hvor pietismen var den fremherskende åndelige og teologiske retning. Fredensborg Slotskirkes arkitektur og hele indretning er tænkt i tråd med pietismen.

Professor i kirkehistorie Carsten Bach Nielsen fortæller om kirkens indre – og om baggrunden i pietismen, og hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor der er duer på prædikestolens fod – eller hvilke bibelske personer, der optræder på kirkens overdådige alter – så er det nu, du skal slå til!

De to foredrag er muliggjort takket være fondsstøtte (se hvilke fonde under de enkelte foredrag) – og takket være et glimrende samarbejde imellem Fredensborg Folkeuniversitet og fredensborgkirkerne.

OBS! Der skal købes billet til foredragene – billet forevises ved indgangen.

Søndag d. 13. september kl. 14.00 i Fredensborg Slotskirke:

Poul Erik Tøjner taler om Per Kirkebys loftsmaleri, og Vibeke Lindhardt og Anne Hedeager Kragh taler om kirkens 4 messehagler.

Køb billet

Du kan læse mere om foredragene her.

Lørdag d. 19. september kl. 14.00 i Fredensborg Slotskirke:

Professor Carsten Bach-Nielsen taler om kirkens indre og pietismen, og historiker Alexander Lindegaard Thorsen taler om kirkens bygningshistorie.

Køb billet

Du kan læse mere om foredragene her.

 

Se der fulde Jubilæumsprogram her.

Du vil måske også kunne lide...