300-års jubilæumsforedrag: Loftsmaleriet af Per Kirkeby og kirkens messehagler

300-års jubilæumsforedrag: Loftsmaleriet af Per Kirkeby og kirkens messehagler

300-års jubilæumsforedrag: Loftsmaleriet af Per Kirkeby og kirkens messehagler

Søndag 13. september 2026, kl. 14:00 - 16:30
Fredensborg Slotskirke, Slottet 10, 3480 Fredensborg
Poul Erik Tøjner, Anne Hedeager Kragh og Vibeke Lindhardt
50 kr. pr. person

I 2006 blev loftet i Fredensborg Slotskirke udsmykket med et maleri af kunstneren Per Kirkeby. Det skete på initiativ af Dronning Margrethe og Prins Henrik.

I foredragets første del fortæller Poul Erik Tøjner om Per Kirkeby og maleriet i Slotskirken.

Foto: Simon Lautrup. Foto gengives med venlig tilladelse fra Per Kirkebys bo.

I foredragets anden del fortælles om kirkens 4 messehagler, som vil være udstillet i rummet på giner. En messehagel er den klædning, som bæres af præsten, når der afholdes nadver. Messehaglernes farver skifter med kirkeårets liturgiske farver: 

Foto: Dorte Krogh


Den grønne bruges i Trinitatistiden, den violette i advents- og fastetid, den gyldne til kirkeårets store festdage som Juledag og Påskedag. Den røde til Pinsen og Anden Juledag.

Messehaglerne i Fredensborg Slotskirke har en helt særlig baggrund, idet 3 er kirkens messehagler er designet af Dronning Margrethe og skænket til kirken i anledning af kirkens 250-års jubilæum i 1976.

Den grønne messehagel er Dronning Margrethes første kirketekstil overhovedet, og den er både tegnet og syet af Dronningen selv.

Om dagens foredragsholdere

Foto: Camilla Stephan / Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, Denmark

Poul Erik Tøjner er direktør for Louisiana og førende ekspert i Per Kirkeby. Han har skrevet de to store monografier om kunstneren: Per Kirkeby, Maleri (1.udgave 1998) og Per Kirkeby, Skulptur (2005). Poul Erik blev i 1992 lic.phil. i Nordisk Filologi på en afhandling om Søren Kierkegaard.

 

Det er mag.art i forhistorisk arkæologi Anne Hedeager Kragh og tekstildesigner Vibeke Lindhardt, som vil fortælle om Slotskirkens 4 messehagler. De to har sammen skrevet bogen ’Dronningens Kirketekstiler’ (Gyldendal 2022).

Billetter

Deltagelse kræver billet. 

Billetter koster 50 kr. pr. person og købes digitalt via Fredensborg Folkeuniversitet

Adgangsbilletten medbringes på dagen.

Køb din billet her.

Billetsalget åbner 1. juli 2026

Se desuden...

Fredensborgkirkerne i samarbejde med Fredensborg Folkeuniversitet tilbyde i alt to spændende foredrag om kirken.

Det andet foredrag "Kirkens historie og indre i lyset af pietismen" er programsat til lørdag d. 19. september kl. 14 – 16.30 i Fredensborg Slotskirke. Læs mere her.

Se det fulde Jubilæumsprogram her.

 

Du vil måske også kunne lide...