Theatre of Voices - Jubilæumskoncert nr. 3

Theatre of Voices - Jubilæumskoncert nr. 3

Theatre of Voices - Jubilæumskoncert nr. 3

Onsdag 15. juli 2026, kl. 17:00
Fredensborg Slotskirke, Fredensborg Slotskirke, 3480 Fredensborg
Dirigent: Paul Hillier
Gratis

Velkommen til sommerens tredje jubilæumskoncert i Fredensborg Slotskirke, hvor det internationalt anerkendte ensemble Theatre of Voices med Paul Hillier som kunstnerisk leder gæster Fredensborg Slotskirke.

Værket af den amerikanske nulevende komponist Julia Wolfe - Italian Lesson havde verdenspremiere i Carnegie Hall i 2025. Fortid og nutid mødes i denne koncert, hvor også Johann Sebastian Bach’s store 5-stemmige motet Jesu, meine Freude BWV 227 er på programmet, akkompagneret af domorganist Bine Bryndorf på continuoorgel.

Der er fri adgang for alle. Dørene åbnes kl. 16.30.

Medvirkende


Theatre of Voices:

Else Torp
Kate Macoboy
Laura Lamph
Paul Bentley-Angell
Jakob Skjoldborg
William Gaunt

Paul Hillier, kunstnerisk leder

Domorganist Bine Bryndorf, orgel

 
Om musikken


Det nye værk: Italian Lesson er komponeret til Theatre of Voices, og det blev opført ved en verdenspremiere i Zankel Hall i New York i februar 2025.
Julia Wolfe udtaler om værkets tekst: Til ”Italian Lesson”, som er skrevet specielt til Theatre of Voices, har jeg sat musik til digtet af samme navn, skrevet af den nulevende digter Cynthia Zarin. Teksterne, i mine øvrige kompositioner, er for det meste hentet fra “bogstavelige” kilder: taler, avisartikler, mundtlige historier, navnelister osv. Men da jeg tænkte over, hvad der kunne være særligt for Theatre of Voices’ smukke klang, faldt jeg over digtet: ”Italian Lesson” i et nyligt nummer af The New Yorker. Dér var det – dette glædesfyldte værk, fuld af undren og ærefrygt, og delvist på italiensk (et sprog jeg studerede, da jeg først flyttede til New York). Ordene er klare og direkte – på sæt og vis ikke så forskellige fra mine bogstavelige tekster – men på andre måder helt anderledes.

Jeg tænkte over, hvordan teksten på engelsk og italiensk fremkalder forskellige rytmer, tempi og farver. Jeg tilføjede små lydskabende objekter og udtryksfulde bevægelser til værket. Det er jo trods alt et teater af stemmer. Stykket, ligesom digtet, bevæger sig gennem forskellige landskaber, billeder og stemninger. Nogle gange dvæler jeg ved enkelte sætninger – andre gange udvikler ordene og tonerne sig til klanglige teksturer og rytmiske mønstre. Mens teaterelementet og klarheden i kompositionen Italian Lesson knytter sig til mine nylige store oratorier, førte ensemblets intimitet, deres luftige stemmer og poesien mig til sjove, nye og uventede verdener.

 
Jesu, meine Freude (Jesus, du min glæde), BWV  227, er en motet for op til fem forskellige stemmer i elleve satser.  Den længste og musikalsk mest komplekse af Bachs motetter. Motetten er blevet betragtet som en af Bachs største bedrifter inden for genren.

Se det fulde Jubilæumsprogram her.


Tak til ...

Arrangører: Fredensborg Bevaringsforening og Fredensborg kirkerne.

Vi ønsker at takke følgende fonde, Fredensborg Kommune og Fredensborg Provsti for at gøre jubilæumsfejringerne mulige.


Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Augustinus Fonden

William Demant Fonden

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Knud Højgaards Fond 

Fredensborg Kommune

Fredensborg Provsti

Fredensborgkirkerne


Adgangsforhold

I forhold til gudstjenester og arrangementer i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene. 

Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.

Du vil måske også kunne lide...