14/09/2026 0 Kommentarer
Jubilæumskoncerter i Fredensborg Slotskirke
Jubilæumskoncerter i Fredensborg Slotskirke
# Aktuelt

Jubilæumskoncerter i Fredensborg Slotskirke
I denne tid er der lejlighed til at deltage i adskillige jubilæumsarrangementer i Fredensborg Slotskirke – i anledning af at slot og kirke blev indviet for 300 år siden i oktober måned.
Netop nu er der mulighed for at erhverve sig en billet til Jubilæumskoncerterne d. 7. eller 8. oktober – begge dage kl. 19.30. Billetterne koster kr. 200,- og købes via Billetto eller Fredensborgkirkernes hjemmeside.
Ved Jubilæumskoncerten bydes der på kendte toner fra barokkens store mester: Johann Sebastian Bach, samt mere ukendt, men ikke uinteressant musik af den tyske komponist Johann Adolf Hasse. Laudate Pueri af Hasse fremføres af Fredensborg Slotskirkes dygtige Pigekor, som ofte fylder kirkens rum med den skønneste korsang. De er i et samarbejde med Concerto Copenhagen, som er landets førende barokspecialister.
Jubilæumskoncerten rummer også en interessant uropførelse. Klassisk filolog og formand for Bevaringsforeningen Gorm Tortzen, som også har været iværksætter af fremførelsen af Slotsdysten ved fejringen af Slottets 300-års jubilæum, har bidraget med at finde frem til kantateteksten, der er skrevet til Frederik d. IV’s fødselsdagsfejring d. 11/10 i 1726. Fødselsdagen markerede samtidig Fredensborg Slotskirkes indvielse. Den originale musik til kantaten for Sommeren og Efteråret er desværre gået tabt, men komponist Louise Alenius har ladet sig inspirere af teksterne, har komponeret Tre kantater og Fredensborg Slotskirkes Pigekor opfører den nye musik. Som tilhører ved koncerten får man derfor mulighed for både at nyde det bedste fra fortiden – sammen med en uropførelse med blik for den tid, vi lever i i dag.
Arrangører er Asminderød-Grønholt Sogns Menighedsråd sammen med Fredensborg Bevaringsforening. Adskillige fonde, Fredensborg kommune og Fredensborg provsti har bidraget til, at fejringen kunne blive en realitet.
Tid og sted
Jubilæumskoncerter i Fredensborg Slotskirke
7. og 8. oktober kl. 19.30
Medvirkende
Concerto Copenhagen
Fredensborg Slotskirkes Pigekor
Dirigent Cille Buch
Billetter købes via Billetto:
Køb billet - Onsdag den 7. oktober
Køb billet - Torsdag den 8. oktober
Se der fulde Jubilæumsprogram her.
Kommentarer