09/07/2026 0 Kommentarer
Jubilæumskoncert med ny komposition
Jubilæumskoncert med ny komposition

Jubilæumskoncert med Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Concerto Copenhagen.
Kor og ensemble fremfører musik fra tiden omkring kirkens tilblivelse, af komponisterne Hasse og Bach, samt et nykomponeret værk, skrevet til lejligheden af komponist Louise Alenius med inspiration i en tekst fra kirkens indvielse i 1726.
Koncerten forbinder fortid og nutid i en musikalsk fejring af kirkens 300-årige historie. Mødet mellem Concerto Copenhagens autentiske barokinstrumenter og Fredensborg Slotskirkes Pigekors unge stemmer skaber et særligt klangunivers, hvor historisk opførelsespraksis forenes med nærvær, dyb musikalsk indlevelse og passionerede sangere.
Billetter
Der er nu åbent for billetsalget til jubilæumskoncerterne.
Billetterne koster 200 kr. pr. person og købes online via Billetto.
Medvirkende
Ensemble fra Concerto Copenhagen.
Fredensborg Slotskirkes Pigekor består af 40 stærke sangere i alderen 14-24 år, og er et af landets bedste pigekor. Koret har et højt årligt aktivitetsniveau af både egne koncerter og anerkendte barokkoncerter. Deruodver optræder koret ofte ved officielle begivenheder for Kongehuset, ambassader og private virksomheder.
Pigekorets repertoire spænder over klassisk musik, barokmusik, danske sange, nordisk folketone og pop. Musikken fremføres altid med stor professionalisme og dyb indlevelse. Koret medvirker ved gudstjenester, højmesser, dåb og vielser i Asminderød-Grønholt sogns kirker, samt ved koncerter og kulturelle arrangementer i hele landet.
Se det fulde Jubilæumsprogram her.
Tak til ...
Arrangører: Fredensborg Bevaringsforening og Fredensborg kirkerne.
Vi ønsker at takke følgende fonde, Fredensborg Kommune og Fredensborg Provsti for at gøre jubilæumsfejringerne mulige.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Augustinus Fonden
William Demant Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Knud Højgaards Fond
Fredensborg Kommune
Fredensborg Provsti
Fredensborgkirkerne
Adgangsforhold
I forhold til gudstjenester og arrangementer i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene.
Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.
Kommentarer