Toner i sommerskær - Sommerkoncert nr. 4

Toner i sommerskær - Sommerkoncert nr. 4

Toner i sommerskær - Sommerkoncert nr. 4

Onsdag 23. juli 2025, kl. 17:00
Fredensborg Slotskirke, Slottet 1, 3480 Fredensborg
Monica Nørgaard Stevns, sopran og Jakob Lorentzen, orgel
Gratis

Om de medvirkende

Monica Stevns er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, og har siden videreuddannet sig gennem studier i Wien, New York samt barokklassen på Musikhögskolan i Stockholm. 

Endvidere er Monica freelance sanger og solist ved oratorier, passioner og i kammermusikalske sammenhænge.



Allerede som 14-årig bestod Jakob Lorentzen organisteksamen i København og blev herved Danmarks yngste eksaminerede organist. Senere tog han solistklassen fra Musikkonservatoriet i Paris med højeste udmærkelse. 

I 1997 blev han ansat i det prestigefulde embede som organist og kantor ved Holmens Kirke og Christiansborg Slotskirke. I den sammenhæng har Jakob Lorentzen ofte optrådt for regering, folketing og kongehus. 

Jakob Lorentzen giver flere end 50 koncerter om året som solist, kammermusiker eller dirigent for det professionelle kor og orkester ved Holmens Kirke. 

Der er gratis adgang til koncerten. Dørene åbnes 30 minutter før koncerten.


Adgangsforhold

I forhold til koncerter i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene. 

Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.

Du vil måske også kunne lide...