14/05/2025 0 Kommentarer
Ensemble Lyrikos - Sommerkoncert nr. 3
Ensemble Lyrikos - Sommerkoncert nr. 3

Ensemble Lyrikos er en ung dansk strygekvartet, som, som navnet antyder, leverer lyrisk og smuk musik for deres besætning.
De fastholder et frugtbart samarbejde på trods af engagementer og ansættelser forskellige steder i landet. Senest spillede de i Fredensborg Slotskirke Langfredag til Fredensborg Slotskirkes Pigekors opførelse af Pergolesi’s Stabat Mater.
Kvartetten består af
Violinist Silke Kidholm (f. 1994) uddannet fra musikkonservatorierne i Graz og Göteborg i 2023.
Violinist Freja Guldberg Larsen (f. 1998) uddannet fra Malmö Musikkonservatorium i 2024
Bratschist Johannes Bærentzen Pihl (f. 1997) uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2023
Cellist Ida Guldberg Larsen (f. 1996) uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2021.
Strygekvartetten har – sin unge alder til trods – haft adskillige engagementer og koncerter i Norden.
Værker af Mozart, Niels W. Gade, Grieg samt folkemelodier og danske sommersange.
Der er gratis adgang til koncerten. Dørene åbnes 30 minutter før koncerten.
Adgangsforhold
I forhold til koncerter i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene.
Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.
Kommentarer