Danske toner - Sommerkoncert nr. 2

Danske toner - Sommerkoncert nr. 2

Danske toner - Sommerkoncert nr. 2

Onsdag 9. juli 2025, kl. 17:00
Fredensborg Slotskirke, Slottet 1, 3480 Fredensborg
Dorthe Zielke, trompet og Søren Johannsen, orgel
Gratis

Om de medvirkende 

Dorthe Zielke er uddannet trompetist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i år 2000. Dorthe Zielke er kendt og benyttet i mange genrer i det danske musikliv og har haft løbende engagementer i næsten samtlige af landets orkestre – om det er i den klassiske genre eller den rytmiske. 

Sammen med sin mand, organist Søren Johannsen har de dannet duo siden 1998. De to musikere har spillet koncerter stort set i hvert et hjørne af Danmark fra Nordjylland til Bornholm og de har ligeledes turneret udenlands. Søren Johannsen varetager til daglig organistembedet i Christians Kirke, København. 

Tilsammen har de udgivet syv cd’er med musik for trompet og orgel – tre af dem på pladeselskabet NAXOS. Duoen holder af at bryde grænser for den klassiske koncert og også inddrage billeder eller lyrik. 

Ved denne koncert spilles både kendte og ukendte værker for trompet og orgel. Musikken lægges i hænderne på de dygtigste fortolkere. 

Dørene åbnes 30 minutter før koncerten. Der er gratis adgang. 


Adgangsforhold

I forhold til koncerter i Fredensborg Slotskirke gør vi opmærksom på, at det, grundet de særlige adgangsforhold i Slotskirken, desværre ikke er muligt at komme ind med en kørestol. Vi henviser til Slots- og Kulturstyrelsen ved eventuelle spørgsmål angående adgangsforholdene. 

Gangbesværede uden kørestol kan køres op og sættes af ved kirken, og bil parkeres andetsteds, ligesom gangbesværede kan hentes af tilkørende bil bagefter.

Du vil måske også kunne lide...