Regler for præstegårdslokale i Grønholt Præstegård
Præstemosevej 40, 3480 Fredensborg
Lokalets primære brug er til kirkelige aktiviteter, menighedsrådsmøder, kirkelige handlinger og konfirmand-undervisning.
Derudover er det muligt for indbyggere i Asminderød og Grønholt sogne at leje lokalet til primært følgende formål:
- Kirkekaffe efter bisættelser/begravelser eller andre arrangementer i forbindelse med kirkelige handlinger.
- Foredrag eller møder.
Lokalet kan rumme ca. 40 personer i selve mødelokalet og ca. 15 personer i gangen til mødelokale.
Betingelser for leje af lokalet:
- Lokalet kan lejes alle ugens dage indtil kl. 22.00
- Takst for leje er kr. 1.000,00 som skal betales ved INDGÅELSEN af lejemålet. Lejemålet er IKKE godkendt, før betaling er indgået på bankkonto reg.nr. 3544 konto 3544 047 914 i Danske Bank.
- Efter endt brug skal lokalerne afleveres i opryddet stand, der skal være fejet overalt - også i gang, køkken og toilet. Såfremt der er efterladt beskidte gulve, skal de vaskes. I køkkenet skal der være vasket op, sat på plads og opvaskemaskine tømt. Borde og stole i lokalet skal være sat på plads. Affaldsposer skal være tømte.
- Lokalet og tilhørende effekter skal afleveres i samme stand som ved modtagelsen.
- Nøglen til lokalet skal afleveres, dvs. lægges i den sorte postkasse ved indkørslen, når lokalet forlades.
- Lokalet kan ikke lejes til faste ugentlige arrangementer.
- Tobaksrygning er ikke tilladt i lokaler og gangområdet samt toilet.
- Haven er privat og må ikke benyttes. Gårdspladsen er privat. Parkering kan ske indtil skilte med indkørsel ikke tilladt og markeret med kæden over gårdspladsen. P-området må kun bruges til P- pladser og ikke til leg og/eller ophold.
Udlån af præstegårdslokale:
Asminderød og Grønholt sogne v/kordegn Synnøve Jacobsen på telefon 4848 4131 i kirkekontorets åbningstid tirsdag, onsdag og fredag kl. 9.00 - 13.00 og torsdag kl. 11.00 - 15.00 eller send e-mail med din forespørgsel til: groenholt.sogn@km.dk.
Eller til graveren i Grønholt kirke, Marie-Louise Jensen, på telefon 4848 4757 hverdage mellem kl. 11.00 og 12.00.