Minikonfirmand foråret 2020

Forløb for 3. klasse i foråret 2020
Tirsdag den 18. februar 2020 begynder det nye hold minikonfirmander for børn i Asminderød og Grønholt Sogne.

Alle børn fra 3. klasse er hjerteligt velkomne i Asminderød Sognegård (konfirmandstuen), hvor vi synger, leger, hører bibelhistorier, øver drama, går på skattejagt og har det sjovt - hver tirdag fra kl. 13.45 til 16.00 (i alt 12 gange)

Tirsdag den 12. maj  2020 kl. 17.00 slutter forløbet med en festlig gudstjeneste, hvor minikonfirmanderne opfører et teaterstykke.

Minikonfirmander fra Fredensborg Skole vil hver gang blive hentet af Jennie Davidsen på skolen (i skolegården ved det store træ) lige efter skoletid kl. 13.15 og gå ned til Asminderød Sognegård sammen med Jennie.

Minikonfirmander fra Endrupskolen vil blive hentet i taxa på skolen lige efter skoletid kl. 13.35 og kørt ned til Sognegården.

kl. 16.00 kan mini-konfirmanderne hentes af jer forældre i Asminderød Sognegård.

Tilmelding
Tilmelding til minikonfirmand og -konfirmation skal ske elektronisk her på vores hjemmeside. Tilmeldingen åbner kort efter jul, hvor der også vil komme besked ud på forældre-intra på Fredensborg Skole og Endrupskolen.

 

Vi glæder os til at lære jer at kende.


Mange hilsener

Sognepræst Hedda Salomonsen og minikonfirmand-lærer Jennie Maria Davidsen

 

Ophavsret: